Fire personer fik tirsdag formiddag en ubehaglig oplevelse, da to biler kørte sammen på Skibshusvej i Odense. Vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, oplyser, at den ene bil kørte ind i siden på den anden.
Sammenstødet mellem de to biler resulterede i tre fastklemte passagere.
Det fortæller Tom Frydenlund, indsatsleder ved Beredskab Fyn.
Indsatslederen bistod selv ved arbejdet, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Det var ikke nødvendigt, at bruge specialudstyr for at befri de fastklemte passagere.
Blødte fra panden
Alle fire implicerede er ifølge Tom Frydenlund tilskadekomne. Indsatslederen tilføjer, at én af de tilskadekomne opholdt sig udenfor køretøjet, da Beredskab Fyn nåede frem til Skibhusvej. Personen blødte fra hovedet.
Omkring middagstid var uheldet på Skibshusvej stort set ryddet op. Det fortæller Tom Frydenlund, der tilføjer, at kun én bil ikke var blevet hentet af et fejeblad, da han og resten og Beredskab Fyn forlod stedet.
Det var her, uheldet fandt sted.