Trafikindsats virker

Politiet i Odense har de sidste par år gjort en indsats for at få os til at køre pænere. Og det har virket. I 2005 blev 11 personer dræbt - mod 30-40 årlige trafikdrab i 90'erne. - Vi har sat ind på trafikområdet, og det er det, vi nu kan se en effekt af i statistikken, fortæller Johnny Schou, Politiinspektør, Odense politi.

Derudover er antallet af spritbilister og færdselsuheld også faldet.
Én grund kan være, at politiet er gået målrettet efter alle de dårlige vaner i trafikken, og de nye trafikklip.

Politiet er også gået mere målrettet efter fartsyndere, så antallet af fartbøder er steget. Politiets fotovogne knipsede sidste år ca. 24.000 bilister på Fyn.
Mange bilister - måske især dem, der er blevet fotograferet af de upopulære fotofælder - mener at vognene er strategisk placeret. Forstået på den måde at Politiet skulle lægge sig på lur og give bøder på strækninger, hvor fartovertrædelser ikke tidligere har ført til uheld.
Johnny Schou fra Odense politi kan fortælle, at fotovognene i år vil være placeret på uheldsstrækninger mindst halvdelen af tiden.

Oversigt

    Oversigt