Trafikkaos i det nordvestlige Odense

Beboerne på villavejene i og omkring Næsby skal forberede sig på trafikalt kaos.

En af de mest befærdede indfaldsveje til Odense er lukket søndag og tre måneder frem.

Det kan blive startskuddet til det, der kan ligne alle bilisters mareridt i det nordvestlige Odense, når en af de mest befærdede indfaldsveje til Odense for gennemkørende trafik lukker.

Det er Bogensevej i det nordvestlige Odense der søndag morgen lukkede for gennemkørende trafik.

Billister bliver istedet ledt ud på en næsten 10 kilometer lang omvej ud forbi Odense Lufthavn.

Samtidig bliver lokale beboere og busser ledt ud på omkørsel ad små villaveje i Næsby.

Årsagen til den stor trafikomlægning er, at der skal lægges nye fjernvarmerør ud for at sikre fjernvarme til Næsbyhoved Broby og Allesø.

Arbejdet skal skal være færdigt inden Odins Bro åbner og Thomas B Thriges Gade lukker, for så forventes trafikken i området at stige eksplosivt.

Oversigt

    Oversigt