Lumsk forårsvejr overraskede bilister
Adskillige biler kørte galt på Lillebæltsbroen torsdag morgen. Det betød, at to spor blev spærret i begge retninger.
Solen skinnede, men broen over Lillebælt var glat. Det snød bilisterne, der kørte med for høj fart. Kvart over seks fik politiet i Middelfart den første melding om færdselsuheld.
Og sådan fortsatte det frem til klokken otte. Politiet har ikke tal på, hvor mange biler, der har været involveret i trafikuheld. Det har mest været med materiel skade - dog var der et enkelt tilfælde med personlig skade.
8.15 var trafikken igen normal.