Trafikkaos ved Egeskov Marked

På trods af regn og blæst møder kræmmere, og dem der vil gøre en god handel, op til Egeskov Marked i Kværndrup.

På Motorvejen fra Odense mod Svendborg er der lange køer ind mod Kværndrup, og netop på grund af regnen har det været svært at få biler parkeret på markerne omkring markedet.

Folk er på vej

Flere parkeringspladser er blevet lukket, fordi der simpelthen var for smattet.

- Men vi har styr på det, og har opfordret besøgende til at tage toget eller parkere inde i byen, siger Tommy Christensen, der er formand for Egeskov Markedsforening.

- Vi er ikke helt oppe på det antal besøgende som vi plejer, men det begynder at se godt ud, kunne han fortælle, da TV 2/Fyn fik fat på ham sidst på formiddagen.

Ti traktorer holder klar til at hjælpe, hvis regn og smat igen skaber problemer på markedspladsen.

Se reportage på TV 2/Fyn onsdag klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt