I det fynske folks tjeneste

Trafikkø: Vi følger udviklingen nøje

00:19

Video: Ole Holbech

Der var kø og tæt trafik flere steder i det sydvestlige Odense tirsdag morgen, efter at Vejdirektoratet ensrettede den stærkt trafikerede Assenvej. Vejdirektoratet følger nu udviklingen tæt.

Arbejdet med at ombygge til- og frakørsel 52 Fynske Motorvej ved Odense SV til et såkaldt dynamisk ruderanlæg betød fra tirsdag morgen nye ændringer for trafikken i området.

To motorvejsafkørsler blev åbnet tirsdag morgen klokken seks. Så nu er der i alt tre åbne afkørsler. Den eneste afkørsel, der fortsat er lukket, er afkørslen mod Sjælland.

Men samtidig er Assensvej blevet ensrettet, så det ikke længere er muligt at køre fra Bellinge mod Odense.

Det betød lange køer og langsom trafik flere steder i det sydlige Odense tirsdag morgen. Det var blandt andet på Holkebjergvej og Hvidkærvej i Dyrup, samt på Brogårdsvej i Bellinge.

Læs også Lange køer i Odense: Godt og dårligt nyt til bilister ved afkørsel 52

Vejdirektoratet vil nu følge udviklingen tæt.

- Her fra morgenstunden har vi nogle af vores folk til at stå ved nogle af de berørte kryds. Vi holder også øje med trafiksignalerne, for at se om vi skal regulere grøntiderne, siger projektleder Annette Jørgensen fra Vejdirektoratet.

De nye ændringer vil vare de næste små to måneder. Assensvej vil dog være ensrettet yderligere 2-3 uger, og på et tidspunkt bliver broen helt lukket for trafik, fordi selve broen skal repareres.

01:32

- Her fra morgenstunden har vi nogle af vores folk til at stå ved nogle af de berørte kryds. Vi holder også øje med trafiksignalerne, for at se om vi skal regulere grøntiderne, siger projektleder Annette Jørgensen fra Vejdirektoratet.

Luk video

Kort over de trafikale forhold i anlægsfase 3 Foto: Vejdirektoratet

 

Omkørselsruten for Assensvej ensrettet mod syd Foto: Vejdirektoratet

 

Omkørselsruten fra nord for motorvejen mod E20Ø Foto: Vejdirektoratet

Omkørselsruten fra syd for motorvejen mod E20Ø og E20V Foto: Vejdirektoratet

 

Find mere information

Vejdirektoratet har desuden oprettet en SMS-service, som alle kan tilmelde sig gratis og modtage information om trafikale ændringer undervejs i projektet på deres telefon.    
 
Tilmelding: Send en SMS med teksten TSA52 til 1919 for at tilmelde dig SMS-servicen.  
 
I anlægsfasen er det muligt at finde alternative ruter i Odense Kommunes app Odense Rundt.  
 
App’en er gratis og kan hentes i App Store, Google Play eller på www.odenserundt.dk        

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.