I det fynske folks tjeneste

Trafikuheld: Cyklist påkørt og alvorligt kvæstet

En mandlig cyklist er onsdag eftermiddag blevet påkørt af en bil i Odense M. Cyklistens tilstand er kritisk, siger politiet.

Opdateret...

En 70-årig mandlig cyklist er tirsdag eftermiddag kommet alvorligt til skade i et sammenstød med en personbil på Læssøegade i Odense M.

- Vi får anmeldelsen klokken 15.27, og vi arbejder stadig ude på stedet, fortæller vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.

Cyklisten blev efter uheldet bragt til traumecentret på OUH, hvor hans tilstand fortsat er kritisk.

- Han har fået kraniebrud, og han har en blødning i hovedet. Lægerne forsøger at lette trykket fra blødningen, men hans tilstand er stadig kritisk, siger Thomas Bentsen.

Ulykken skete på Læssøegade ud for nummer 210, i rundkørslen ved Jensens Bøfhus, og de foreløbige undersøgelser tyder på, at manden måske er skåret ind foran bilisten, der påkørte manden bagfra.

- De skulle begge samme vej i rundkørslen, og noget tyder på, at cyklisten ikke helt har fulgt sin bane, så han er kommet ind foran bilisten, der har ramt manden bagfra, fortæller Thomas Bentsen.

Ifølge vagtchefen har den 61-årige mandlige bilist ikke kørt for hurtigt.

Ved påkørslen slog cyklisten hovedet i asfalten, og han brugte ikke cykelhjelm.

De pårørende er underrettet.

Ved du noget? Så send os et tip