I det fynske folks tjeneste

Trafikuheld ramte fredagstrafikken: Tre biler kørte sammen

Tre biler kørt sammen ved Vissenbjerg driller fredagstrafikken på Fynske Motorvej.

Tre biler står i nødsporet ved afkørsel 55. (arkivfoto) Foto: Vejdirektoratet

Fredagstrafikken på Fynske Motorvej er startet - og ramt af et uheld. Det meddeler Fyns Politi på Twitter.

Uheldet er sket ved Vissenbjerg i østlig retning efter afkørsel 55. Tre biler står i nødsporet, og redningsmandskab er på stedet.

Opdatering

  • 04. maj 2018 kl. 13:45 Fyns Politi oplyser at der er ryddet op efter uheldet, og at trafikken glider normalt.

- En har pådraget sig en nakkeskade, så det er i småtingsafdelingen. Heldigvis, siger vagtchef ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, kort efter klokken 13.00, og tilføjer:

- Vi forventer at det er hurtigt overstået og at der om kort tid er helt åbent igen.

Uheldsstedet kan passeres, og politiet opfordrer til forsigtigt kørsel - og at man holder afstand.

Artiklen opdateres ... 

Læs også Magasin i Odense er åbnet igen efter evakuering