Trafikulykke i Vollsmose

Omkring kl. 13.30 mandag eftermiddag kørte en bil ind i et træ udfor Hybenhaven i Vollmose i Odense. De to passagerer måtte skæres fri, men er udenfor livsfare. 

Anmelderen af ulykken rapporterede, at det røg fra bilen, men det viste sig, at den ikke brændte.

Passagererne i bilen var en mand og en kvinde, som sad fastklemt, og Odense Brandvæsen måtte skære taget af bilen for at få dem ud.

De blev bragt til Odense Universitetshospital med kvæstelser, men udenfor livsfare.

Sidst på eftermiddagen mandag vidste politiet endnu ikke noget om hvordan ulykken skete eller hvem de implicerede er.

Alt tydede på, at manden var fører af bilen. 

Oversigt

    Oversigt