Tragisk, men hændelig ulykke

Tragisk, men hændelig. Sådan beskriver politiet den ulykke, som lørdag kostede en 46 årig mand fra Faaborg livet. Ulykken skete, da manden sprang ud fra en helikopter under et eventkursus.

De foreløbige undersøgelser viser, at den 46-årige blev slået bevidstløs, da han under springet ramte helikopterens landingsstel. Rebet fra en sikkerhedsbøjle hang tilsyneladende  fast i helikopteren og det forårsagede ulykken, der skete ved Julsø i nærheden af Silkeborg.

Havarikommissionen skal nu igang med en nærmere undersøgelse af ulykken, som politiet altså foreløbig beskriver som hændelig. Den 46-årige var instruktør på kurset og havde stor erfaring med den slags øvelser, og der er heller ikke fundet fejl ved helikopteren eller dens indretning.

Oversigt

    Oversigt