I det fynske folks tjeneste

Traktor med seks ton gylle i grøften

En traktor med en gylletank med seks ton gylle kørte torsdag eftermiddag i grøften i Voldtofte Vænge ved Glamsbjerg. Ingen kom noget til - heller ikke miljøet.

Ulykken skete, da traktorføreren trak ud til siden for at give plads til en modkørende, som bredte sig lidt rigeligt.

Traktoren kom ud i en blød rabat og gled i grøften.

Der løb gylle ud, men det er suget op og miljøet har ikke taget skade, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.