Trampoliner giver skader

Havetrampoliner er blevet populære. Det mærker de også til på skadestuen på Odense Universitetshospital. Antallet af skader på grund af uheld med trampoliner stiger voldsomt.

Tjek udstyret og brug hovedet

Antallet af trampolinskader, der blev behandlet på skadestuen i Odense steg fra 101 i 2004 til 150 i 2005 - en stigning på 50 %. Det viser tal fra Ulykkesanalysegruppen.

Det er især børn, der kommer til skade og som oftest er det ankelskader, men også knæ og tænder.

Den voldsomme stigning gælder hele landet. Derfor opfordrer TopDanmark nu forældrene til at tænke sig godt om, når de lader børnene hoppe i trampolin. Lidt omtanke kan nemlig forhindre mange af ulykkerne.

Ulykketal følger populariteten

Ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, Niels Dieter Röck, siger at der er en naturlig sammenhæng mellem trampolinernes popularitet og antallet af ulykker.

- Sådan var det også med skateboards, da de kom frem og senere med rulleskøjter og nu altså trampolinerne, siger han.

Han mener ikke, der er behov for egentlige advarsler udover at opfordre folk til at følge de almindelige forholdsregler.

Fem forholdsregler ved brug af trampolin

Oversigt

    Oversigt