I det fynske folks tjeneste

Transportbranche: Lad os køre i nødsporet

00:16

1 af 2

Transportbranchen har længe mistet penge på at holde i kø på den fynske motorvej. Derfor falder Transportministerens forslag om at inddrage nødsporet i god jord.

Strækningen mellem Odense og Nørre Aaby er stærkt plaget af kø og ulykker. Derfor har Transportminister Hans Christian Schmidt forslået at inddrage nødsporet på netop den strækning. Forslaget er blevet taget godt imod af den fynske transportbranche. Branchen har længe været plaget af lange køer, som har betydet et stort økonomisk tab. Derfor har man efterspurgt en løsning, også selvom den kun er midlertidig. 

- Det er jo træls, når man efterhånden har holdt i kø i så mange år og så bare blive ved og ved med det. En midlertidig løsning, som at få lov til at køre på nødsporet, kunne være en løsning på problemet, fortæller Jørgen Thomsen som er lastbilchauffør hos Scou Danielsen Logistik i Odense.

00:20 Luk video

Inddragelsen vil skabe en midlertidig tredje kørebane og dermed lette noget af trængslen over Vestfyn.  

- Allerhelst så vi jo gerne at vi fik noget mere motorvej at køre på. Et tredje spor kunne løse problemet, men jeg ved godt, at det får jeg ikke i morgen. Derfor kunne vi godt ønske, at vi fik inddraget nødsporet. Det kunne i myldretiden give den ekstra kapacitet, som vi har brug for, siger Martin Danielsen, der er adm. direktør i transportvirksomheden Scou Danielsen Logistik i Odense og formand for Dansk Transport og Logistik. 

Læs også Borgmester om inddragelse af nødspor: Ren galimatias

Det er dyrt at sidde i kø

De mange køer på motorvejen koster transportbranchen mange penge. Helt præcist 721 kroner for hver time en Chauffør sidder i kø, viser tal fra DI transport.

- Her bare i min forretning koster det omkring 2000 kroner om dagen at holde i kø i runde tal. Ser vi på hele branchen med de titusinder af lastbiler, der kører henover Fyn, så koster det i runde tal 75.000 kroner hvert minut, fortæller Martin Danielsen.

Det økonomiske aspekt er også noget, der bekymrer lastbilchauffør Jørgen Thomsen.

- Det er da noget man tænker over. Det koster jo, når man ikke kan nå hjem og læsse det af man skal, siger Jørgen Thomsen.

Et generelt problem for erhvervslivet

Jørgen Thomsen har de sidste 31 år kørt landet rundt som Lastbilchauffør, og han peger på den fynske motorvej som særlig problematisk.

- Det går tit galt lige omkring Aarup, også går det galt, der hvor motorvejen går ind til tre spor ved Nørre Aaby fra Jylland af, siger Jørgen Thomsen.

Læs også Køkaos på motorvejen: Nu dropper Kir sit job i Jylland

Hos Fynsk Erhverv ser man også med stor alvor på problemet med de mange køer og uheld på motorvejen over Vestfyn.

- Det siger sig selv. Medarbejdere kommer for sent på arbejde, varer kommer for sent frem og aftaler kan ikke holdes. Derfor er det er en belastning, som i sidste ende svækker produktiviteten i de fynske virksomheder, fortæller Jytte Reinholdt, der er direktør i Fynsk Erhverv.

 

Ved du noget? Så send os et tip