Transportminister om Svendborgbanen: Løsning er på vej

Svendborgbanen har i længere tid været plaget af forsinkelser, men nu kan der være en løsning på vej. Mandag var transportministeren nemlig til et møde med DSB.

Der er gode nyheder på vej til de mange passagere der dagligt bruger svendborgbanen. Strækningen mellem Odense og Svendborg har ellers i længere tid været præget af store forsinkelser. Alt for ofte har toget været forsinket, helt aflyst eller kun kører fra Odense til Stenstrup i stedet for helt til Svendborg.

Det fik i Januar transportminster Hans Christian Schmidt til at kræve at DSB og Banedanmark kom med en redegørelse for forholdende på Svendborgbanen og en plan for at løse problemerne. Og idag holdt transportminister Hans Christian Schmidt så møde med parterne for at få strækningen tilbage på skinner. 

- Jeg synes vi har haft et godt møde. DSB har i dag fremlagt en plan for mig, som jeg er sikker på kommer til gavn både for pendlere og andre rejsende på Svendborgbanen, siger Hans Christian Schmidt.

Transportminister Hans Christian Schmidt er endnu ikke sat ind i DSB's fulde plan for hvordan Svendborgbanens problemer nu skal løses.

- DSB kender planen bedst, men der skal selvfølgelig tages særligt hensyn til især morgenafgangene. Også indsætter DSB nogle Desiro-tog på hele strækningen, og det betyder i hvertfald at så skulle rettidigheden blive rigtig god, og det jo netop det, der har gjort, at nogle måtte sættes af, siger Hans Christian Schmidt.

DSB har ikke ønsket at udtale sig om de planer, de har lagt for at formindske forsinkelserne på svendborgbanen.

 

Oversigt

    Oversigt