Travl politi-weekend på Fyn

De blå blink har roteret heftigt på de fynske politibiler i weekenden - der har været særdeles travlt i politikredsen.

Først var der to alvorlige ulykker med færdselsdrab natten til lørdag. Et døgn senere måtte politiet i aktion igen, da en forulykket bil tydede på en formodet spritbillist.

- Der har været rigtig meget at se til, med store ulykker på vejene, forklarer vagtchef Lars Thede.

Der var også ballade i nattelivet. Blandt andet i Svendborg hvor en 21-årig blev overfaldet og frarøvet ur og nøgler af to til fire personer. Her fik politiet fat i en 18-årig kending.

- Udover de store sager, så har vi også haft en masse småtterier. Det har været en virkelig travl weekend, siger vagtchefen.

Søndag aften og mandag morgen har dog heldigvis været rolig indtil nu.

Oversigt

    Oversigt