I det fynske folks tjeneste

Tre af fire flugtfanger igen bag tremmer

Tre af de fire fanger, der flygtede fra Arresten i Svendborg i sidste uge er igen bag tremmer. Svendborg Politi fik mandag fat på den tredie af de flygtede.

-

Tre af de fire fanger, der flygtede fra Arresten i Svendborg i sidste uge er igen bag tremmer. Svendborg Politi fik mandag fat på den tredie af de flygtede.

Manden, der var dømt for knivstikkeri, var på en adresse i Odense, hvor Svendborg Politi havde ham mistænkt for at være.

Begik ny kriminalitet
Fredag blev en anden mand anholdt i forbindelse med et butikstyveri i Svendborg, og torsdag kunne en af de flygtede ikke dy sig for at stjæle en bil i Nyborg.
Det betød, at politiet blev opmærksomme på ham og anholdt manden.

Den sidste af de flygtede mænd er stadig på fri fod, men selv om han er dømt for vold, behøver folk ikke være bange for at møde ham på gaden, siger Svendborg Politi.

Flugten over muren
Fangerne flygtede mandag eftermiddag ved at bryde en dør op til et værksted i arrestens kælder.
Da de var kommet ud i fri luft stak de af over en to meter høj mur.

Ved du noget? Så send os et tip