I det fynske folks tjeneste

Tre anholdt for drabsforsøg

Tre mænd er sigtet for drabsforsøg, efter at en gennembanket mand tirsdag morgen blev afleveret ved skadestuen i Svendborg.

En 47-årig mand var i livsfare, da han i morges blev efterladt ved skadestuen i Svendborg, oplyser politiet.

Manden var blevet gennembanket med spark og slag - muligvis med slagvåben - i sin lejlighed på Assensvej i Ringe. Han ligger stadig i respirator, men hans tilstand beskrives som stabil.

Offeret blev kørt i bil til skadestuen, hvor han blev smidt ud, før bilen kørte igen.

I løbet af dagen anholdt politiet tre mænd på 39, 42 og 56 år. De blev i første omgang sigtet for drabsforsøg, men sigtelsen kan ændres til grov vold, når de i morgen fremstilles i grundlovsforhør.