Tre anholdt efter kølleslagsmål

Et skænderi mellem to grupper af unge endte med at de gik løs på hinanden. En af de unge er indlagt på sygehuset efter at han blev slået med et baseball-bat. Tre er anholdt, sigtet for vold.

-

Et skænderi mellem to grupper af unge endte med at de gik løs på hinanden. En af de unge er indlagt på sygehuset efter at han blev slået med et baseball-bat. Tre er anholdt, sigtet for vold.

Slagsmålet fandt sted i Store Gråbrødrestræde i Odense ved femtiden fredag morgen.

To skater-fyre og en gruppe på tre andre unge kom i klammeri. Undervejs forsvandt den ene af de tre, som bor i nærheden, og vendte tilbage med et baseball-bat.

Han gik løs på en af skaterne, som også blev sparket. Han er indlagt på sygehuset. Politiet ved endnu ikke, hvor slemt han er kommet til skade. Muligvis har han brækket næsen.

De tre overfaldsmænd blev anholdt, sigtet for vold. De bliver muligvis fremstillet i grundlovsforhør, fredag.

Oversigt

    Oversigt