Tre anholdt efter overfald

Det startede med at en af dem fik klø - og det endte med at de alle røg i detentionen på Svendborg Politigård.

-

Det startede med at en af dem fik klø - og det endte med at de alle røg i detentionen på Svendborg Politigård.

Tirsdag nat endte brat for tre mænd fra Skotland og Irland. De blev alle anholdt efter en dramatisk nat i det centrale Svendborg.

Det hele startede, da en af mændene - en herboende 48-årig irer - fik klø af tre ukendte gerningsmænd. Han kom tilbage til sin lejlighed, hvor to skotske og irske kammerater befandt sig, og fortalte dem om overfaldet. Det gjorde de to så rasende, at de greb en stok og fik ned på gaden, hvor de overfaldt to helt tilfældigt forbipasserende.

Den ene af de overfaldne fik et flækket øjenbryn og de to skyndte sig at melde overfaldet til Svendborg Politi.

Da politiet nåede frem til Frederiksgade havde de to overfaldsmænd været oppe i lejligheden og hente en franskbrødkniv og en dolk, som de nu stod med nede på gaden.

De to blev anholdt - og kunne så berette om deres overfaldne kammerat, der nu befandt sig i lejligheden.

Ifølge de to var den 48-årige herboende irer kommet alvorligt tilskade og derfor blev der tilkaldt en ambulance.

Men da politipatruljen kom ind til den 48-årige sprang han pludselig op og ville slås med både politi- og falckfolkene. Derfor blev han også anholdt og taget med på politigården.

 

Oversigt

    Oversigt