Tre anholdt for indbrud i havekoloni

Tre unge mænd blev onsdag aften grebet på fersk gerning, mens de var i gang med at tømme flere huse i Sømosebakkens Havekoloni.

Et vidne så omkring klokken 23 flere mænd gå ind og ud af huse, og en bil der stod med lygterne tændt i Sømosebakkens Havekoloni.
Politiet var hurtigt på stedet, og da bilen blev ransaget fandt betjentene flere tyvekoster fra to af husene i havekolonien.
 
De tre mænd, der er 20, 20 og 21 år, er alle fra Odense. De blev anholdt, og politiet vil torsdag ransage deres bopæle for at se om der er flere effekter fra indbrud.

Oversigt

    Oversigt