I det fynske folks tjeneste

Tre anholdt for knivstikkeri

En 18-års fødselsdag i Tornbjerg ved Odense udviklede sig fredag aften tragisk, da en 18-årig ung mand blev stukket ned med kniv. Tre personer er anholdt.

Den 18-årige holdt fødselsdagsfest på Bredagerløkken for op mod 100 gæster. Festen udviklede sig, og ved et-tiden bad værten tre af gæsterne om at forlade selskabet.

Det udviklede sig et skænderi, der endte med at den 18-årige blev stukket i skulderen og armhulen.

Han blev straks kørt til OUH, men er uden for livsfare.

- Han er selv gået fra sygehuset, oplyser vagtchef BjarnePuggaard fra Fyns Politi.

De tre unge mænd, der stod bag knivstikkeriet blev anholdt, men blev alle løsladt igen lørdag formiddag.

Ved du noget? Så send os et tip