I det fynske folks tjeneste

Tre anholdt for overfald på kollegium

Et opgør på et kollegium i Odense sendte en mand på skadestuen og tre unge i politiets varetægt.

Politiet måtte anholde tre unge.

Det var ved halv firetiden natten til fredag, at Fyns Politi fik melding om overfaldet på Rasmus Rask Kollegiet. Politiet havde fredag morgen ikke overblik over, hvorfor de fire personer opholdt sig på stedet.

Offeret fik flere flænger i ansigtet og der var en hel del på stedet, hvor han havde fået tæv. Men om han bevidst var blevet snittet i ansigtet med en flaske, eller om han var faldet om i glasskårene, mens han fik tæsk, ved politiet endnu ikke med sikkerhed.

Det lykkedes betjentene at finde de tre mistænkte med blod på tøjet i en gade tæt på kollegiet. De er hhv. 22, 16 og 14 år. Men ifølge Fyns Politi er en person formentligt endnu på fri fod.

/ritzau/