Tre års fængsel for at have våben

Den 36-årige rocker, der skulle have været myrdet på Havhesten i Odense, er idømt tre års fængsel for våbenbesiddelse.

Den 36-årige mand, der er prøvemedlem hos Hells Angels i Odense, kørte i marts sidste år rundt i Odense med våben i bilen, skriver fyens.dk

Det var den 36-årige, der skulle have dræbt 10. marts på værthuset Havhesten, da to endnu ukendte mænd skød og dræbte en anden 36-årig mand.

Den dræbte havde intet med bandekonflikten at gøre, men lignede den 36-årige rocker.

Revolver og maskingevær

To dage efter drabet blev ham anholdt på en p-plads på Søndre Boulevard i Odense, og med sig havde han en revolver med fem skarpe skud på sig, samt næsten to kilo hash.

Ved en ransagning i et sommerhus i Hasmark fandt politiet et maskingevær af typen AK 47, et magasin med 30 skarpe skud i samt yderligere 25 skud.

Dommen lød på på tre års fængsel, og den 36-årige har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen. Han skal forblive varetægtsfængslet.

Oversigt

    Oversigt