Tre biler gik op i flammer

Tre personbiler udbrændte natten til fredag efter en påsat brand i Bøgeparken. Politiet har ingen spor efter gerningsmændene.

-


De tre biler udbrændte totalt

Tre personbiler udbrændte natten til fredag efter en påsat brand i Bøgeparken. Politiet har ingen spor efter gerningsmændene.

Branden blev opdaget klokken 2.19. Da en patruljevogn ankom til Bøgeparken 90 var ejeren af en rød Honda Civic allerede i gang med at forsøge at slukke flammerne i motoren på sin bil. Udover Hondaen var der også sat ild i en sort Mercedes 190 og en sort Golf.

Alle bilerne var antændt både foran og bagi med brandbar væske og det lykkedes ikke for ejeren og politiet at få bugt med flammerne. Kort efter ankom brandvæsnet og hurtigt blev ilden slukket, men alle biler er meget beskadiget af ilden. En fjerde bil fik afsvediget lakken og et sidespejl.

Politiet har intet spor af gerningsmændene eller af motivet til den påsatte brand.

Det er langt fra første gang at der bliver tændt ild i biler i Vollsmose, men det er sjældent at det går ud over tre biler på én gang.

Oversigt

    Oversigt