I det fynske folks tjeneste

Tre biler i to ulykker på motorvej

Motorvej

Svendborgmotorvejen har torsdag eftermiddag to gange inden for tyve minutter været ramt af to ulykker.

Første uheld skete ved 14.18-tiden, hvor to biler kørte sammen på motorvejen i sydgående retning nær Ringe, og én person er i den forbindelse kommet til skade.

Hvor alvorligt kan politiet endnu ikke oplyse. Motorvejen var en kort overgang lukket, men er nu åbnet igen.

Tyve minutter senere - klokken cirka 14.38 - skete der så en ny ulykke på motorvejen. Her kørte en mand galt i en soloulykke ved Stenstrup, efter at han af uvisse årsager havde ramt rabatten og var rullet rundt på taget. Manden kørte i nordgående retning.
- Men han slap biligt, og kun bilen led større skader, siger vagtchef ved Fyns Politi, Hans Frederiksen, til TV 2/FYN.

Ved du noget? Så send os et tip