Tre biler stødte sammen på Sydfyn

Fyns Politi har netop færdiggjort oprydningen efter et færdselsuheld, der involverede tre biler. I alt tre personer var involveret, men ingen kom slemt til skade.

Tirsdag eftermiddag var tre biler involveret i et uheld på Odensevej ved Trøstemose i Faaborg. Vejen måtte spærres af under politiets oprydningsarbejde.

De tre biler stødte sammen på vejen, og en af bilerne kom så galt afsted, at føreren måtte hjælpes fri. Han slap dog med mindre knubs på kroppen.

- Føreren var kun teknisk fastklemt. Det vil sige, at bilvraget havde bøjet sig så meget, at han ikke selv kunne komme ud. Føreren af bilen slap dog uden personskader, uddyber vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi.

Det samme gælder for de to andre involverede bilister.

Alle involverede har været til tjek, og er sluppet fra ulykken uden at have påført sig skader.

Politiet modtog den første anmeldelse af uheldet klokken 16.44.

En time senere var oprydningsarbejdet overstået, og vejen genåbnet.

Oversigt

    Oversigt