Tre børn overfaldet: Sparket og spyttet på af kvinde

Tre børn, der stod og ventede på en bus, blev pludselig overfaldet af en kvinde.

Fredag stod en 10-årig pige og to drenge på seks og otte år og ventede på bussen ved Hans Mules Gade i Odense.

- Helt umotiveret bliver de tre børn overfaldet af en kvinde. Hun river den 10-årig pige omkuld og sparker hende to gange over skinnebenet. Og de to drenge skubber hun til - og hun hiver i dem - og ender med at spytte på dem, fortæller vagtchef Lars Thede til TV 2/FYN. 

Yngre par efterlyses
Ifølge vagtchefen hjalp et yngre par børnene og fik kvinden væk fra børnene. 

- Børnene forsvinder ind i en bus, mens parret holder kvinden. 

Fyns Politi vil rigtig gerne tale med det par, der fredag omkring 18-tiden hjalp de tre børn. 

- De er jo vigtige vidner. 

[html_embed:"{\"custom_markup\":\"%3Ciframe%20src=%22https://www.google.com/maps/embed?pb=!1m18!1m12!1m3!1d2265.613611960261!...(Odense+Kommune)!5e0!3m2!1sda!2sdk!4v1477729172119%22%20width=%22600%22%20height=%22450%22%20frameborder=%220%22%20style=%22border:0%22%20allowfullscreen%3E%3C/iframe%3E\"}"]

HTML Embed

Kvinden, som overfaldt de tre børn, beskrives som asiastisk. Hun er mellem 45-55 år gammel. Hun har en del rynker i ansigtet, havde en sort trøje og sorte anklerstøvler på. Og så havde hun nogle blålige affaldsposer med sig. 

- Vi har en ide om, hvem hun er, så det er vi igang med at efterforske. Men vi vil rigtig gerne tale med det unge par.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt