I det fynske folks tjeneste

Tre brande undersøges

Onsdag aften var der tre brande på Fyn. Politiets teknikere undersøger, om brandene er påsatte.

Den første

Der var brand i en fælles kælder på Krügersvej i Odense klokken 22.23. Der var brand samme sted i lørdags, og politiet har derfor mistanke om, at branden er påsat.

Stedet vil senere torsdag blive undersøgt af teknikere.

Den anden

Klokken 23.39 brænder et nedlagt landbrug i Torup ved Assens. Det ser ud, som om branden er startet i fyrrummet, men fyret har ikke var i gang i lang tid, da stedet er til salg.

Derfor sætter politiet også spørgsmåltegn ved brandårsagen her, og teknikere vil derfor blive sat på sagen.

Den tredje

Den tredje brand skete i Måre ved Ørbæk omkring klokken et natten til torsdag. Her skulle branden være startet i et redskabsskur, men også det finder politiet ulogisk og sender derfor også teknikerne derud.

Ved du noget? Så send os et tip