Tre dømt for planlagt grov vold mod 33-årig

Tre mænd på 18, 19 og 22 år fra Nyborg blev mandag dømt vold mod en 33-årig mand i juni i Nyborg. Alle tre blev sat på fri fod efter dommen.

Tre mænd fra Nyborg blev i Retten i Svendborg mandag dømt for vold mod en 33-årig mand.

De tre blev dømt for at have planlagt og begået overfaldet på den 33-årig mand natten til fredag 16. juni.

Det skriver Fyens.dk.

Dommene lyder på fire måneder til et år, men fordi de to yngste gerningsmænd, en mand på 18 år og en mand på 19 år, har siddet varetægtsfængslet siden overfaldet, kunne de forlade retten i Svendborg umiddelbart efter.

Den tredje dømte, en mand på 22 år, fik et års fængsel. Han var ifølge Fyens.dk den mindst aktive af de tre, men blev også dømt for overtrædelse af knivloven, for tyveri og for kørsel, mens han var frakendt førerretten. Han blev ligeledes sat på fri fod.

Offer i koma

Ved overfaldet blev den 33-årige mand, som kommer fra Ullerslev, slået, sparket og trampet på. Overfaldet var så voldsomt, at den 33-årige blev kørt på skadestuen med blødninger i hjernen. Herefter blev han overført til intensivafdelingen, hvor han blev lagt i koma.

Overfaldet skete ud for diskoteket No. 5 på Dronningensvej, og var angiveligt en reaktion på, at den 33-årige skulle have opført sig uterligt overfor den ene af de dømtes søster.

 

Oversigt

    Oversigt