I det fynske folks tjeneste

Tre dømte i terrorsag reagerede forskelligt

Den 22-årige AK er af anklagemyndigheden udpeget som den mest aktive af de fire mænd. Han var klar til at ofre sig selv i et terrorangreb og ville dræbe de vantro, lød det.

 AK, også kaldet "Irak-Ahmad", rystede smilende på hovedet, da nævningene svarede "ja" til terroranklagen mod ham.
 
Den formodede leder af terrorcellen, 34-årige MZ, fortrak ikke en mine og lyttede blot til, hvad tolken fortalte ham.

Efter et par minutter hev MZ fat i sin forsvarer, Hugo Steinmetz, der
klappede forsigtigt MZ på skulderen.

Politiet fandt under ransagningen hos MZ færdigblandet TATP, der kan bruges som detonator i en bombe.

Konvertitten AA sad helt stille, med bøjet hoved, da kendelsen fra nævningene faldt. Han har i høj grad belastet sine medtiltalte med sine forklaringer til politiet.