Tre drenge kørte ind i busskur

Tre unge drenge kørte søndag aften direkte ind i et busskur ved Broholm Gods, da i høj fart de mistede herredømmet over deres bil. Det oplyser Svendborg Politi.

-

Tre unge drenge kørte søndag aften direkte ind i et busskur ved Broholm Gods, da de i høj fart mistede herredømmet over deres bil. Det oplyser Svendborg Politi.

Ingen af de tre personer - der var henholdvis 19, 17 og 16 år - kom dog til skade ved uheldet.
- Uheldet skete formentligt, fordi de kørte alt for stærkt, siger vagthavende ved Svendborg Politi Aksel Søgaard til TV 2/FYN.

Bag i bilen fandt politiet baseballkøller og en ulovlig kniv. De tre blev alle taget med på politistationen i Svendborg, hvor de blev afhørt. Samtidig tog politiet blodprøver for at finde ud af, om føreren var beruset.
- Om der falder en sigtelse afhænger af, om der var alkohol i blodet. Det vil tiden vise, siger Aksel Søgaard.

Oversigt

    Oversigt