Tre fængslet for dankortsvindel

Tre rumænere blev onsdag varetægtsfængslet efter at de havde svindlet med dankort for en kvart million kroner på Fyn.

-

Tre rumænere blev onsdag varetægtsfængslet efter at de havde svindlet med dankort for en kvart million kroner på Fyn.

Mændene, der er bosiddende i Sverige, oprettede dankortkontis i København og tog herefter til Fyn, hvor de købte ind for flere hundrede tusinde kroner i flere forskellige forretninger. Men da pengeinstitutterne sendte regningerne ud til mændene fik de intet svar.

Men da det lykkedes politiet at identificere mændene ud fra overvågningsbilleder, gik det hurtigt med opklaringen. Et netop oprettet dankort blev spærret, og da mændene henvendte sig i pengeinstituttet i København for at få spærringen hævet, blev de anholdt og ført til Odense.

 - Vi har først lige fundet ud af deres modus operandi og kan ikke udelukke, at de har gjort det samme andre steder. Det skal vi nu finde ud af, siger kriminalkommissær Per Lydiksen Laursen fra Odense Politi.

Oversigt

    Oversigt