Tre fængslet for menneskesmugling

Politiet i Odense fik torsdag aften fængslet tre personer efter et grundlovsforhør, der kom til at strække sig over to dage. Onsdag blev fire personer anholdt forskellige steder i landet og sigtet for omfattende menneskesmugling.

-

/ritzau/

Politiet mistænker dem for at have givet mindst 20 kinesere adgang til Danmark på falsk baggrund. En er løsladt igen, mens de tre andre blev fremstillet i retten.

Dommeren valgte på et tidspunkt i løbet af onsdagen at afbryde retsmødet, som så fortsatte torsdag, hvor de tre blev fængslet til den 11. februar. Alle tre valgte at kære fængslingen.

Oversigt

    Oversigt