I det fynske folks tjeneste

Tre franske fans anholdt

Masseslagsmål forud for kamp. Tre franske fans fra Lens må se tremmer i stedet for bold. De tre blev anholdt torsdag aften efter ballade mellem 50 franske fans.

Franske fans røg i totterne på hinanden før kampen.

Romerlys og tæsk

To franske fangrupper på godt 50 mand gik amok på hinanden foran Ryans Pub i Odense torsdag aften. To mænd på 39 og 30 år blev anholdt, og de sidder nu i politiets varetægt. En anden fransk fan blev senere anholdt, da han skød romerlys af i centrum.

De tre kan se frem til en bøde, og så går de glip af kampen. Til gengæld skal de nok komme hjem til Frankrig senere i dag.

- Vi prøver at time det, så de kan få et lift med de kammerater, som de er kørende med herop, fortæller Erik Halkjær fra Odense Politi.