I det fynske folks tjeneste

Tre fynske klubber nomineret til initiativpris

Lørdag den 11. januar kåres årets største sporsnavne på Fyn. Men priserne går ikke bare til personer. Fynske Idrætsforbund har netop offentliggjort kandidaterne til initiativprisen, der går til en klub.

Det er Tommerup Vandpolo, Broby Bueskytteklub og Troense Bådelaug, der er nomineret til Fynsk Idræt Initiativpris, og motiveringerne til nomineringerne er lavet af Fynske Idræstforbund.

Tommerup Vandpolo er en underafdeling af Tommerup Svømmeklub, der har 700 medlemmer. I 1990 lukkede vandpolo i Tommerup, men i 2002 tog en af klubbens tidligere vandpolospillere Karl Emil Greve initiativ til at starte det op igen. Klubben er vokset fra 5 spillere til idag 70 ungdomsspillere på 5 forskellige hold, og det gør klubben til en af de største vandpoloklubber i Danmark. Klubben har vundet en del mesterskaber og rummer en række landsholdsspillere.

Broby Bueskytteklub har flere internationale medaljetagere blandt sine nuværende og tidligere medlemmer - nemlig Torben Johannesen, Martin Damsbo og Maja Jager. I motiveringen fremhæves klubben for sin særlige ånd hvor man er dygtige til at integrere nye medlemmer, uanset om man er barn eller voksen. Ligesom at løfte i flok og hjælpes ad med opgaverne, fremhaæves som en af styrkerne. Desuden har klubben arbejdet målrettet mod at fasholde de unge

Troense Bådelaug bliver i motiveringen omtalt som frontløber. Den etablerede som en af de første en "krabbeklub", hvor de alleryngste kan være med i vandaktiviteter. Desuden har nye kajakker, "stand up padling" og andre tiltag tiltrukket unge - og her er konkurrence ikke det vigtigste, men at skabe et miljø for børn og unge, hvor det er sjovt at komme.

Fællesspisning og et godt klubliv fremhæves også.

Det store årlige "Årets Sportsnavn" -awardshow løber af stabelen i Odense Idrætshal den 11. januar, og prisfesten finder sted fra kl 16 til 17.30.

Ved du noget? Så send os et tip