Tre gode råd: Sådan passer du på din hørelse

Du må kun høre høj musik i tre-fire minutter ad gangen – ellers kan din hørelse tage skade, advarer forsker fra SDU.

Unge, der udsætter sig selv for høj og langvarig musik, risikerer at få høreskader, viser dansk forskning. Forskere fra Syddansk Universitet har undersøgt folkeskoleelever i Svendborg Kommune og advarer om skaderne, man kan få ved at tage til eksempelvis rockkoncert.  

- Hvis du går til rockkoncert og hører et rigtig godt stykke musik med fuld knald på, er du oppe på 110 decibel, og det kan du tåle cirka tre og et halvt eller fire minutter, så har du brugt din dagsration, siger Susanne Nemholt Rosing, der er forsker ved Institut for Folkesundhedsforskning på Syddansk Universitet. 

Hun anbefaler, at man har høreværn på, hvis man tager til Tinderbox eller andre lignende rockfestivaler.

- Det er godt at have høreværn på, og i det hele taget er det godt at have fokus på de signaler, som din krop sender dig, siger Susanne Nemholt Rosing.

Herunder giver Susanne Nemholt Rosing tre gode råd til, hvordan du passer bedre på din hørelse:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
  • Sørg for at holde nogle lyttepauser – hav ikke musik eller lyd i ørerne hele tiden
  • Skru ned for støjen omkring dig
  • Pas på din hørelse – den skal vare hele livet 

Se hele interviewet med Susanne Nemholt Rosing:

 

 

Oversigt

    Oversigt