Tre højhuse på gammel slagteri-grund

Planerne for byggeriet på den tidligere slagterigrund og DSBs gamle godsbane er nu så langt fremme, at de lægges ud i den første offentlighedsfase.

Men der går lang tid før byggeriet af de 110.000 kvadratmeter, med blandt andet tre højhuse og et 40.000 kvadratmeter stort center, kan komme igang. Arealet ligger mellem Østre Stationsvej og enden af Rugaardsvej i Odense.

Der bliver omkring 400 boliger, der skal bygges omkring 1.800 parkeringspladser og så skal Odense Kommune også lave undersøgelser af det fremtidige trafikmønster, når der skal omkring 7.000 biler ind til centret dagligt.

Med forventet første spadestik i sommeren 2008 kan de første færdige resultater ses omkring sommeren 2010.

Oversigt

    Oversigt