Tre løsladt i skudsag fra Odense

Tre personer blev anholdt og senere løsladt i en sag om et skyderi i det centrale Odense natten til fredag.

-

Tre personer blev anholdt og senere løsladt i en sag om et skyderi i det centrale Odense natten til fredag.

Politiet måtte fredag eftermiddag løslade tre personer, som tidligere på dagen var blevet anholdt efter en skudepisode i det centrale Odense.
-Der var ikke tilstrækkeligt med vidneudsagn, siger kriminalassistent Leon Sørensen fra Odense Politi om årsagen til løsladelsen af de tre.

Et klammeri i det centrale Odense medførte natten til fredag, at en mand trak en pistol og affyrede flere skud op i luften. Politiet anholdt efterfølgende to mænd på 32 og 21 år samt en 17-årig kvinde.

Ifølge politiet var de tre mennesker kommet op og toppes med en anden gruppe i Smedestræde i det centrale Odense.

Det lykkedes dog ikke politiet fredag at fastslå hvem, der affyrede pistolen.

Kriminalpolitiet i Odense fortsætter efterforskningen i de kommende dage.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt