I det fynske folks tjeneste

Tre lynbrande på Fyn

Langeland, Tåsinge og Vestfyn blev hårdest ramt af det uvejr, som først på aftenen søndag trak hen over Fyn. På Langeland og Tåsinge måtte brandmandskab rykke ud til tre lyn-brande på lidt over en time og i Middelfart-området måtte Falck assistere en lang række virksomheder og private, som fik vandskader.

Uvejr gav brande og vandskader

Den første alarm kom fra Frellesvig Rideskole ved Tranekær. Her ramte et lyn en ladebygning og satte ild i et tagspær og noget halm. Det lykkedes dog ejeren selv at bekæmpe branden, inden der skete større skade, oplyser vagthavende hos Svendborg Politi .

Værre gik det på Tåsinge, hvor et lyn en time senere slog ned i en firlænget ejendom på Skaregårdsvej. Her brændte tre af længerne ned, mens stuehuset blev reddet. I Lundby slog lynet kort efter hul i et tag  og antændte en mindre brand i et stuehus. 

I Middelfart måtte Falck og ISS assistere mellem 15 og 20 virksomheder og private, som fik vandskader, da byens kloaksystem ikke kunne klare presset fra det voldsomme regnskyl.

Ved du noget? Så send os et tip