I det fynske folks tjeneste

Tre mænd brød ind i blomsterbutik

Tre unge mænd fra Odense lavede natten til torsdag indbrud hos Vesterbros Blomster. Foto: Google Maps

Fyns Politi fangede natten til torsdag tre unge mænd, der havde begået indbrud i Vesterbros Blomster i Odense.

Der er penge i blomster.

Det må i hvert fald tre unge mænd have ment, da de natten til torsdag brød ind i Vesterbros Blomster på Vestergade i det centrale Odense.

To kvinder så de tre mænd bryde ind i butikken, og kort tid efter kunne politiet anholde de tre mænd, da de var på vej væk fra butikken.

- Vi fandt ret hurtigt tre mænd, der passede på signalementet og sigtede dem på stedet for indbruddet, fortæller Lars Fredensborg, vagtchef ved Fyns Politi. 

Læs også Fire børn fanget i færd med at begå indbrud

Alle fra Odense

Den ældste af de tre er en 19-årig islænding, der bor i Odense C. De to andre, en 16-årig og en 17-årig, bor begge i det nordøstlige Odense.

Vagtchefen fortæller, at de tre mænd blev sigtet, visiteret og løsladt på stedet, da politiet ikke fandt yderligere anledning til at anholde dem.

- Så de blev ikke anholdt og kom ikke med ind på stationen, siger Lars Fredensborg. 

Læs også Fængselsbetjent overfaldet i Nyborg Fængsel

 

Ved du noget? Så send os et tip