I det fynske folks tjeneste

Tre mænd reddet fra løbsk skib

Torsdag aften måtte tre mænd reddes i land ved Langelands sydspids, efter at deres skib var gået på grund.

De tre mænd, som alle var i trediveårsalderen, måtte af Søværnets Operative Kommando reddes med helikopter efter grundstødningen.

Skibet var på slæb hos en anden båd, da trossen pludselig knækkede i stormvejret. Derefter drev det lange skib rundt, og mandskabet på slæbebåden kunne intet foretage sig.

Redningshelikopteren ankom til stedet en time senere og bragte de tre mænd i land. Alle slap uskadte fra episoden, oplyser Søværnets Operative Kommando.