Tre mænd snuppet med hash i bilen

Tre mænd blev sent mandag aften anholdt, da politiet ved en færdselskontrol afslørede store mængder hash og et større pengebeløb i deres bil. De tre mænd bliver formentlig fremstillet i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen.

De tre mænd blev stoppet ved midnatstid i en rutinemæssig færdselskontrol på Lisemindesvej i Odense M. Færdselspolitiet fik dog mistanke til passagererne, og ved en ransagning af bilen fandt politiet 1,5 kilo hash, amfetamin og et kontant pengebeløb.

Ved ransagning på mændenes bopæl fandt politiet endnu et parti amfetamin.

De tre mænd, der alle er 38 år, blev anholdt og politiet vil tirsdag morgen tage stilling til om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt