Tre mænd uddelte spark: Offer gav dem sin mobiltelefon

Fyns Politi søger vidner til overflad på yngre mand. Overfaldsmændene var klædt helt i sort.

Tre mænd iklædt sort tøj og sorte dynejakker stak af i retning mod krydset Ørbækvej/Nyborgvej/Ejbygade i det østlige Odense, efter de havde fået udleveret en ung mands mobiltelefon.

Episoden skete kort før klokken 18.00 tirsdag. 

Ud for opgangen i nummer 6 på Jens Juels Vej blev den unge mand passet op af de tre gerningsmænd, som havde tildækket ansigterne og som talte dansk med udenlandsk accent.

De råbte den unge mand an og skubbede ham omkuld. Herefter sparkede de ham, og forlangte at få udleveret hans pung og hans mobiltelefon. 

Han havde ikke en pung, men udleverede mobiltelefonen, hvorefter gerningsmændende stak af.

- Beskrivelsen er lidt sparsom, men hvis nogen har bemærket noget, vil vi meget gerne høre fra dem, siger vagtchef Steen Nyland, Fyns Politi.

Eventuel henvendelse til Fyns Politi kan ske på telefunnummer 114.

Oversigt

    Oversigt