I det fynske folks tjeneste

Tre modtagere af HC Andersen Prisen

H C Andersen Prisen 2015 går til teaterforestillingerne Ole Lukøje og Skyggen samt bogen Hans Christian Andersen - European Witness.

Madeleine Røn Juul får prisen for forestillingen Ole Lukøje på Odense Teater.

Hun får den for sin nænsomme bearbejdelse og levende iscenesættelse som dokumenterede, at H C Andersens Teater stadig lever.

Musikeren Chilly Gonzales og instruktøren Adam Traynor får prisen for forestillingen, The Shadow, på Schauspiel Köln - en blanding af koncert og et skyggespil udfra H C Andersens, Skyggen.

Tredje modtager er forfatteren Paul Binding, som i Hans Christian Andersen - European Witness fremstiller digteren som en indflydelsesrig europæisk intellektuel, som var dybt involveret i de politiske og æstetiske forandringer, der skabte den moderne verden.