Tre mulige købere til Kompan

Der er nu tre virksomheder tilbage i feltet af mulige købere til Kompan. Blandt andet et elendigt regnskab i 2003 har fået ejeren Lego, til at ville skille sig af med den fynske legeredskabs-producent.

-

Ifølge Børsen er den oplagte køber, InvestCorp, ikke længere interesseret i Kompan. Hvem de tre tilbageværende er, vil Ringe-virksomhedens direktør, Carl Henrik Jeppesen, ikke afsløre overfor avisen.
Kompan havde i 2003 et underskud på 26 millioner kr. før skat. Sidst i marts ligger regnskaberne for 2004 klar, og først når de er offentlige vil et salg formentlig kunne gennemføres.

Direktøren afslører overfor avisen, at der foregår forhandlinger om Kompans fremtid, men at det ikke nødvendigvis drejer sig om et salg: - der kan godt være tale om både et køb og et salg. Kompan har tidligere købt selskaber op, og det har vi også likviditet til at gøre nu.

Oversigt

    Oversigt