Tre nye etager på Patienthotellet

Patienthotellet på Odense Universitetshospital blev onsdag udvidet med tre nye etager. Dermed er der nu otte etager og 178 værelser.

Udvidelsen med de 3000 kvadratmeter har kostet 53 millioner kroner og betyder, at der er plads til 100 ekstra patienter.

De nye etager giver plads til patienter fra medicinske og kirurgiske specialer, som ikke tidligere har benyttet Patienthotellet.

Derudover er køkkenet og spisesalonen  blevet udvidet og receptionen og kælderen ombygget.

- Tankegangen bag patienthotellet svarer til den ændrede måde at drive hospital på i dag, hvor fokus er på behandlingen og på accelererede forløb i modsætning til tidligere, da patienterne typisk lå i sengen i længere tid under egentlige indlæggelser, siger administrerende sygehusdirektør Jane Kraglund.

Oversigt

    Oversigt