Tre politichefer på Ærø

Tre politichefer er kommet til møde med lokalpolitikerne på Ærø til en drøftelse af politiets dækning på øen.

Politiet har sendt en direktør, en chefpolitiinsopektør og en linjechef for lokalpolitiet til øen.

Det sker efter de seneste ugers kritik af politiets responstid på øen.

I påsken var der f.eks. uorden på værtshuset Arrebo i Ærøskøbing. Her forsøgte man at få fat i øens to lokalbetjente, men uden held.

Det resulterede i at politifolk fra Svendborg måtte flyve til øen, men de nåede først frem flere timer efter værtshus-episoden.

Det har gjort borgerne utrygge. Derfor mødes politiet i dag med en samlet kommunalbestyrelse for at diskutere politiets dækning på øen.

Oversigt

    Oversigt