I det fynske folks tjeneste

Tre røde partier kræver grænser for havnebyggeri i Svendborg

Tværsocialistisk Liste, Socialdemokraterne og SF i Svendborg mener at lokalplanforslag om et byggeri på Jessens Mole på Svendborg Havn går for vidt.

De tre partier er som udgangspunkt tilhængere af, at der skal bygges på havnen, og de glæder sig over, at nogen vil investere i havnen.

Men de synes, at de nuværende planer for byggeriet på Krøyers Plads går for vidt, og at det er på tide med en politisk udmeldingnu, da hørinmgsfristen for lokalplanen for området er  udløbet.

I fællesskab rejser de en række krav til byggeriet:

  • Bygningen må højest være 15 meter over terræn
  • Byggeprocenten på den øverste etage må højst være 38% - det må altså ikke være en firkantet terning.
  • Bagsiden af bygningen skal ses som en forside ind mod byen og skal derfor være indbydende at se på.

I en fælles pressemeddelelse skriver Arne Ebsen, Tværsocialistisk Liste, Bruno Hansen, SF og Bo Hansen, Socialdemokraterne, at højden er afgørende for byggeriets indpasning i området.

- Byens skala må ikke blive brudt set fra havnen. Vi har derfor fundet det vigtigt at stille krav til bygningens højde, skriver de.

Inden høringsfristen udløb d. 3. maj afleverede en borgergruppe 4180 protestunderskrifter imod lokalplanforslaget.

Borgerne mener, at det planlagte byggeri vil adskille byen og havnen og ødelægge den maritime kulturarv, byen har.

Du kan se underskrifterne blive afleveret herunder:

02:20

Foreningen for bevaring af Svendborg Havn afleverede tirsdag protestunderskrifter til byens borgmester

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip