I det fynske folks tjeneste

To rumænere straks-dømt. En nægter sig skyldig.

Tre rumænere er torsdag efter middag i grundlovsforhør ved Odense Byret sigtet for indbrud i Assens.

Torsdag afgjorde Odense Byret at to mænd fra Rumænien skal i fængsel og udvises efterfølgende. En tredje mand varetægtsfængsles.

Artikel er opdateret kl. 18.50

Henning Christiansen, senioranklager hos Fyns Politi, fortæller her om en noget anderledes dag i retten.

Tre mænd fra Rumænien er sigtet for indbrud i Assens mellem klokken 01 - 02 natten til torsdag. Fyns Politi anholdte dem natten til torsdag kl 02.30 i en stjålet bil i Odense.

De blev alle tre sigtet for brugstyveri af bilen, og derudover blev føreren sigtet for spirituskørsel. Det fortæller Fyns Politi.

Bilen blev meldt stjålet kort før kl 01.00 natten til torsdag i Assens.

Men ifølge Fyns Politi er de tre mænd også mistænkt for at have begået indbrud i Assens.  Det fortalte 2 skruetrækkere og et koben fra bilen om. Og 150 meter fra hvor bilen blev stjålet, var der netop samme aften et indbrud.

Sådan gik det de 3 mænd i retten

Den ene af mændene erkendte, at de alle tre havde været på gerningstedet. Han erkendte også, at de havde stjålet bilen, og at de ville have lavet yderligere kriminalitet. Han fik en straksdom på 50 dages ubetinget fængsel, og han blev udvist ubetinget.

Nummer to erkendte sig delvist skyldig. Han fortalte, at han troede, de kun skulle stjæle en bil og at han havde stået vagt. Men han troede ikke, at det var til et indbrud i et hus. Han blev dømt for forsøg  på tyveri af bil, og fik 20 dages fængsel og en ubetinget udvisning.

Så blev det nummer tres tur. Han nægtede noget overraskende alt. Han kunne dårligt redegøre for sin færden, men han fortalte, at de to andre havde taget ham op om natten i den stjålne bil, og at han ikke havde været med til noget. Han anede ifølge ham selv ikke noget om, at der var begået noget ulovligt. Det på trods af at de to andre i bilen pegede på, at han netop var med. Han blev varetægtsfængslet i fire uger, og der vil blive rejst tiltale efterfølgende.

 

 

Ved du noget? Så send os et tip