Tre sjællændere anholdt for indbrud i Otterup

En beboer så tre personer i gang med at begå indbrud. Politiet har anholdt tre yngre mænd fra Sjælland.

Fyns Politi har natten til torsdag anholdt tre personer i forbindelse med et indbrud i Otterup. Det oplyser vagtchef Steen Nyland til TV 2/FYN.

En beboer havde opdaget de tre personer, mens de var i gang med at bryde ind hos ham. 

Da betjentene kom frem, var tyvene væk, men beboeren hjalp politiet med at guide dem på sporet af tyvene, der derefter blev anholdt.

Der er tale om tre yngre mænd fra Sjælland.

Fyns Politi ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse, hvad indbrudstyvene har stjålet, og politiet vil heller ikke ud med flere oplysninger i sagen, før den er nærmere undersøgt.  

Oversigt

    Oversigt